Hotelejere- og direktører

HOTELLET SOM HELHED

Alle parametre i spil

Jeg ser på hotellet som helhed. Nøgletal er vigtige, men de kan aldrig stå alene. Jeg udfordrer dig med spørgsmål og afdækker muligheder og behov for at udvikle dit hotel til præcis den forretning, energi, stil og bæredygtighed du ønsker.

Som sparringspartner og rådgiver går jeg “ligeværdigt” ind i din forretning og støtter dig i at få gennemarbejdet dine visioner og bringe dem til implementering og til kendskab overfor nuværende og potentielle kunder. Jeg tilsikrer også at hotellets medarbejdere kender visioner og mål og kan formidle dem videre sammen med hotellets historie.

hotelejere inspicerer hotellet sammen med Eva Holten

RÅDGIVNING

Hvad får du

Overblik og helhedssyn over hotellet set med nye øjne
Overblik over hotellets muligheder og potentialer
Mulighed for at strømline dit hotel til præcis det, markedet efterspørger og med et unikt personligt touch

De individuelt ejede hoteller har en fordel i at kunne tilpasse til netop deres område i landet og deres type af hotel, som hotelkæderne ikke har mulighed for … “A home away from home” kan fx få en større ægthed på et individuelt hotel end et kædehotel.

hotelejere inspicerer hotellet sammen med Eva Holten

HVORDAN

Samarbejde om dit hotel

Vi starter med en status på dit hotel inkl. en kort gennemgang af hotellet. Vi drøfter dine mål og visioner. Du får mine anbefalinger til samarbejdet. Vi afstemmer forventninger og lægger en strategi for samarbejdet mht. målsætning, omfang, tidsplan og økonomi.

Vi kan vælge at samarbejde omkring ét emne, flere emner eller hele hotellet defineret i punkter efter tidsprioritering. Emner kan fx være:

Videreformidling af historien omkring hotellet
Analyse af markedet
Koncepter på hotellet fx Food & Beverage, mødekoncepter, indretningsstil
Kundeoplevelser og nye muligheder fx aktiviteter, kundegrupper, en shop i shoppen, samarbejdsformer m.v.
Markedsføring og Sociale medier
Digitalisering og Personale

MIN MISSION

At skabe inspiration, entusiasme og nærvær

Jeg brænder for, at du som ejer eller direktør af hotellet bliver bærer af den energi, som du ønsker hotellet skal signalere. Det du spejler til medarbejderne, spejler de videre til gæsterne. En udstråling omkring glæde og entusiasme, smitter af på hele huset. Jeg hjælper dig til at være ærlig og nærværende og rådgiver også gerne omkring ledelsesstil og team-ånd.

1

FØRSTEHÅNDSINDTRYK

Hvilken energi møder I med på jobbet hver dag? Hvordan møder I jeres gæster? Og hvilket indtryk er det første jeres kunder møder?
2

NYSGERRIGHED

Er I nysgerrige på jeres gæster og deres forventninger til opholdet? Er I nysgerrige på jeres egen performance? Og er I nysgerrige på feedback fra gæster og samarbejdspartnere?
3

BEGEJSTRING

Formår I at begejstre jeres gæster? Begejstrer I hinanden i teamet? Og er I begejstret for jeres eget hotel?

Mod til forandring og vilje til handling ?

EKSEMPLER

Stil & Stemning

Kender du dine kunder og det de efterspørger? ... Hvad skal der til for at dine kunder føler sig godt tilpas? ... Hvilken hotelstil og stemning ønsker du at skabe?

romantisk hotelværelse fra Plaza Hotel Copenhagen

Den lette romantiske stemning

Juniorsuite i rå New-Yorker stil fra hotel Scandic Glostrup

Den rå New-Yorker stil

Eva Holten læner sig op af væggen og smiler iført business-jakke

HOTELBRANCHENS GO-TO-WOMAN

Hotel erfaringer

Som tidligere hoteldirektør, kongreschef, restaurantchef og salgskonsulent tilbyder jeg stærke kompetencer og know-how i hotelbranchen.

Strategi, idéudvikling og servicekoncepter
Salg og markedsføring
Interiør, facader og udendørsarealer
Ledelse af medarbejdere, overenskomstforhandling, ansættelser og afskedigelser m.v.
Økonomistyring, budgetlægning og leverandørforhandlinger
Eva Holten smiler med ansigtet hvilende i den ene hånd

DU VÆLGER SELV

Samarbejdsformer

Måden vi samarbejder på kan deles i faser, som fx:

  • Gennemgang af hele hotellet
  • Overordnet målsætning for hotellet
  • Den røde tråd igennem hele huset.

Vi beslutter derefter i fællesskab prioriteringsrækkefølge, tidsplan og de økonomiske rammer.

  • Generel drift gennemgang
  • Bæredygtighed og koncepter
  • Kundesammensætning og markedet
  • Effektivisering og Økonomi
  • Ledersparring
  • Service og team-optimering
  • Indretning
  • Overordnet gennemgang og igangsætning

Overordnet kort gennemgang af flere opgaver og igangsætning af processer, som eksisterende medarbejdere på hotellet kan implementere

  • Opfølgning og løbende evaluering i fast aftalte tidsperioder

De faste tidsperioder kan fx være en halv dag hver 2. måned eller lignende, for at tilsikre at processerne er de rigtige og bliver implementeret som aftalt.

  • Bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesarbejde, hvor vi sammen definerer forventninger. I bestyrelsesarbejdet tilsikrer jeg rettidig omhu, og justerer virksomheden så der skabes succes på alle parametre. Dette indbefatter de økonomiske mål, kundetilfredshed, salgsoptimering, medarbejdertilfredshed m.m. Sammen beslutter vi tidsintervaller og form på bestyrelsessamarbejdet.

anrettet bord med kaffe, vand, frugt og chokolade

VIGTIGE PARAMETRE

Miljø og bæredygtighed

Vi kaldes alle til at hjælpe MILJØET ... Miljø er fx et arbejdsmiljø, et gæstemiljø, et miljø for de offentlige myndigheder fx brandmyndigheder og levnedsmiddelkontrol. Og ikke at forglemme hele oplevelsesmiljøet, indretningsmiljøet og mange andre miljøer som tilsammen skaber oplevelsen af at besøge netop dit hotel ... Hvilket miljø ønsker du at skabe på dit hotel?

Bæredygtighed

Bæredygtighed er både når det er holdbart, når naturen er bragt i spil, når der er omtanke for forbrug såsom el, vand, varme, når køkkenet bruger økologi, og rengøringsmidlerne er frie for tilsætningsstoffer. De er alle eksempler på valg vi beslutter, hvordan vi vil bringe i spil i virksomheden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men det er vigtigt at signalere, hvilke valg der er foretaget.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel kan måles ret nøjagtigt og kan hurtigt skifte. Vi kan identificere hvad god trivsel er for den enkelte og gennem samarbejde omkring det, få skabt den bedste medarbejdertrivsel og motivation. En høj grad af trivsel forudsætter bl.a. grundlæggende tryghed, ærlighed og klare veldefinerede mål.